5Rhythms -Fra fortvivlelse til selvrespekt

Et kursusforløb med Annette Uhlemann
Torsdag d. 9. maj, d. 6. juni og d. 20. juni
kl. 18.00 – 20.00

Annette Uhlemann: "Spiseforstyrrelser i form af sult, overspisning og opkast var min overlevelsesstrategi i de første teenageår og i mindre grad 10 år frem. Min verden brast i tusind stykker efter en fremprovokerede abort uden efterfølgende vejledning og støtte. Løb og dans har været redskaber til at få afløb for indestængte følelser af fortvivlelse, skyld, skam og ensomhed. Vejen ud af en splittet verden var kærlig samtale, massage, bevægelse og min rolle som mor."

Kurset er en invitation til at møde vores frustrationer, potentialer og begrænsninger med blidhed og forståelse - for at vi er som vi er - og i stedet for at vurdere eller dømme som godt eller skidt, bruger vi det hele som motivation til bevægelse og dans.

De 5Rytmer® - Flowing-Staccato-Kaos-Lyrisk-Stilhed er en invitation til fri bevægelse vejledt af ord og musik.
De 5Rytmer® adskiller sig fra andre bevægelsesformer, da den netop ikke handler om at presse kroppen ind i den “rigtige” form, men i stedet forsøge at frigøre den kreativitet,
vi alle har i os. Afspænding og erfaringsudvekslinger er del af kurset.

Alle er velkommen uanset alder køn, form og baggrund.
Du behøver ikke kunne danse og skavanker er ikke en hindring.

Din deltagelse er vigtig og vi beder dig om at overveje hvorvidt du kan deltage i hele forløbet. Mennesker med oplevet smerte forstår ofte livet og andres smerter dybere. Villighed til at dele din erfaring og evt. problematik er en væsentlig ressource som andre kan have helende gavn af. Vi har alle brug for at blive set, hørt og respekteret og derfor er en vigtig del af din deltagelse også at give opmærksomhed og lytte.

Annette Uhlemann er uddannet Nordlys® Massagelærer og 5Rhythms® Teacher hos Gabrielle Roth i USA og underviser bl.a. i rehabilitering på Skejby Sygehus, højskoler & terapeutiske uddannelser og ugentlige danseaftener i Århus og Vejle.

Sted: LMS Rådgivning Ryesgade 29, 2. 8000 Århus C.
Tilmelding på ch@lmsos.dk
 



 
LMS opfordrer til, at man melder sig ind i foreningen, hvis man gør brug af LMS’ tilbud. Du kan oprette dig som fast støtte her 

Tid

Torsdag d. 9. maj
Torsdag d. 6. juni
Torsdag d. 20. juni

 

 

Sted

LMS Aarhus
Ryesgade 29, 2. sal
8000 Aarhus




 



 

 

 

Se flere events

Støt LMS

Støt LMS