DROP-in støttegruppe for pårørende Aalborg 

Mød andre i samme situation og find tryghed til at dele det, der er svært. Der er fuld anonymitet og tavshedspligt.

DROP-in gruppen er et tilbud til dig, der er pårørende til en person, der kæmper med en spiseforstyrrelse eller med selvskade. Det kan være hårdt at være pårørende. Du kan føle dig magtesløs, have skyldfølelse eller ikke vide, hvad du som pårørende, skal stille op for at hjælpe din kære. Du kan opleve at have mange spørgsmål eller have et ønske om at tale med ligesindede, der står i samme situation som dig. I gruppen kan I støtte og hjælpe hinanden med at komme videre.

Vi mødes hver tirsdag kl. 18.30-20.00 – helligdage undtaget. Du behøver ikke tilmelde dig, og du bestemmer selv, om du vil komme en eller flere gange. Du kan deltage op til seks gange pr. halvår. Der er én eller flere professionelle støttegruppeledere, der styrer mødet hver gang. Det er ikke terapi, og deltagelse i en støttegruppe kan derfor ikke erstatte behandling. 

LMS opfordrer til, at man melder sig ind i foreningen, hvis man gør brug af LMS’ tilbud. Du kan oprette dig som fast støtte her

 

 

Tid

Tirsdage kl. 18.30-20.00

 

Sted

LMS Aalborg
C.W. Obels Plads 20
9000 Aalborg

Aktiviteter i Aalborg

Kig i kalenderen neden for og se, om der er nogen aktiviteter, du har lyst til at deltage i. Nogle af aktiviteterne kræver tilmelding, mens andre er åbne, så du blot kan komme forbi.


3 Fortællinger i Aalborg
3 Fortællinger i Aalborg

Hør tre personlige fortællinger om livet med en spiseforstyrrelse eller selvskade

26. marts 2019 - kl. 18:00 Nordjylland
Add
Se flere events

Støt LMS

Støt LMS