Personlig samtale


Det tilbyder den personlige rådgivning

Hos LMS kan du få en personlig, uforpligtende samtale med en af vores frivillige rådgivere. Mange af rådgiverne har selv haft en spiseforstyrrelse, eller været pårørende. De giver sig tid til at tale om din situation, og om hvordan du bedst kan komme videre.

Så uanset om du har brug for råd og vejledning, eller en der vil lægge ører til dine bekymringer, kan du finde støtte her. 
Rådgivningen er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt.

Hvem er den personlige rådgivning for?

Hvis du har en spiseforstyrrelse (eller er i tvivl om du har), hvis du skader dig selv, eller er pårørende, så er LMS’ åbne anonyme rådgivning måske det rigtige for dig.

Du er også meget velkommen hvis du bare har et ønske om at vide mere, eller få råd og vejledning om spiseforstyrrelser eller selvskade som fagperson.

 

Bestil en tid

Du er altid velkommen til bare at møde op, men hvis du vil sikre dig, at der er en rådgiver ledig, anbefaler vi, at du bestiller en tid.

Det kan du gøre mandag–torsdag fra kl. 11-12 på telefon 7010 1818.
Tidsbestillingen gælder til alle vores lokalafdelinger.

OBS. Hvis du bor langt fra en af vores lokale rådgivninger kan du få en personlig samtale online. Læs mere her.


Telefonrådgivningen

Hvis du ikke bor tæt på en af voresrådgivninger, eller har mere lyst til at tale med en rådgiver over telefonen, har vores telefonrådgivning åbent mandag-torsdag kl. 16-19 på tlf. 7010 1818. Her får du støtte og hjælp til det som er svært, og en personlig samtale med en der har tid til dig.


 

 Alle kan få rådgivning. Har du en spiseforstyrrelse? Skader du dig selv? Eller er du pårørende? Vi står klar til at hjælpe!

 

Vores rådgivning er anonym, men for at du kan booke en tid, skal vi bruge dit fornavn samt dit telefonnummer - du kan være sikker på, at det ikke bliver givet videre.

Som regel vil vi have en tid til dig indenfor 1 - 2 uger, men naturligvis kan vi i perioder have mange samtaler i de enkelte rådgivninger, som giver en smule ventetid. Derudover er der forskellige åbningstider i de enkelte rådgivninger.

Støt LMS

Støt LMS