SMS rådgivning

Send os en SMS på 8901818

Har du behov for rådgivning, men ikke mulighed for at ringe og tale med os? Føler du, det er nemmere at skrive end at tale? Så send os en SMS med en vilkårlig tekst. Vi svarer så hurtigt som muligt - og har åbent for SMS'en mandag - torsdag fra kl. 16 - 19.

 


Om SMS rådgivning

Har du nemmere ved at skrive om din spiseforstyrrelse eller selvskade end at tale om den? Så er SMS-rådgivningen måske en løsning for dig. Den har åbent mandag til torsdag kl. 16-19.

I SMS-rådgivningen kommer du i kontakt med en rådgiver, der kan hjælpe dig med vejledning og gode råd, hvis du har en spiseforstyrrelse, skader dig selv eller er pårørende. SMS-rådgivningen er gratis og anonym og rådgiverne har tavshedspligt.

 

Du kan SMS’e, uanset hvor du er

Med SMS-rådgivningen kan du ”tale” med en rådgiver, mens du er på cafe med dine venner, til middag hos dine forældre eller til din farmors fødselsdag. Ingen vil bemærke, at du har kontakt til LMS, da alt dialog foregår via SMS.

Sådan fungerer SMS-rådgivningen

Det eneste, du skal gøre, er at sende en SMS med en vilkårlig tekst på telefon 890 1818 mandag til torsdag mellem kl. 16-19. Så vil en af vores seje rådgivere sende en SMS tilbage. Med SMS rådgivning kan du hvor som helst komme i kontakt med en rådgiver - også selvom du ikke er alene.

Vi kan have travlt og kan derfor ikke altid besvare din SMS med det samme, men så skriver vi en SMS til dig, så du ved, vi har set din besked og vender tilbage så hurtigt vi kan.

Vi gør opmærksom på, at rådgivningssamtaler i perioder bruges internt til uddannelse af frivillige rådgivere, som er med på "lyt". Dette gælder for både personlige samtaler samt for rådgivning på telefon, chat og sms. Du er fortsat helt anonym, når du henvender dig, og alle samtaler behandles fortroligt. Dvs. at samtalerne hverken optages eller gemmes efter endt samtale.

Vores rådgivere er pålagt tavshedspligt, og det prioriterer vi højt. Dit telefonnummer, dine SMS'er og din historie er fortrolige og vil ikke blive brugt i nogle andre sammenhænge.

SMS-rådgivningen er åben mandag til torsdag kl. 16-19.

Du er altid velkommen til at benytte dig af vores øvrige rådgivningstilbud. Telefonrådgivning og chatrådgivning har åbent mandag til torsdag kl. 16-20.

Derudover kan du ringe og bestille tid til en personlig samtale hver mandag til torsdag kl. 11-12.

Hvis du sender en SMS uden for åbningstid, vil du få et automatisk svar om, at SMS rådgivningen er lukket, og hvornår vi åbner igen. Hvis du er i gang med en samtale, og rådgivningen er ved at lukke, vil vi altid bestræbe os på at hjælpe til, at samtalen bliver sluttet godt af.

 

Det er altid gratis at benytte alle vores rådgivningstilbud.

Evalueringsskemaerne bruges til at dokumentere og evaluere rådgivningen. Skemaerne er vigtige for at udvikle rådgivningen og dermed sikre den bedst mulige støtte og hjælp.

Alle besvarelser er anonyme.

Støt LMS

Støt LMS